Drømmer din virksomhed om en ny attraktiv placering ved motorvejen?

Silkeborg Kommune har 500.000 kvadratmeter erhvervsjord til salg til alle typer af virksomheder. Og vi kan selvfølgelig tilbyde attraktiv erhvervsjord direkte ud til Silkeborgmotorvejen.

Placerer du din virksomhed langs Silkeborgmotorvejen, bliver du en del af et område hvor det allerede går godt. I Silkeborg finder du højt specialiserede videnvirksomheder og moderne fremstillingsindustri. ErhvervSilkeborg er med sine mere end 1.000 medlemmer Danmarks stærkeste lokale erhvervsnetværk og erhvervsråd.

Vi tilbyder erhvervsjord og -arealer i fire spændende erhvervsområder langs motorvejen:

Erhvervskorridoren - Silkeborg C

Muligheder for domiciler, "company-houses", showrooms mm. direkte ved Silkeborgmotorvejen. Et unikt område med flere attraktive bygge- og eksponeringsmuligheder kun 18 meter fra motorvejen. Bank Data, Jyske Bank og det kinesiske vindmøllefirma Envision Energy er blandt dem der allerede har etableret nybyggeri i området.

Læs mere om Erhvervskorridoren

Funder - Silkeborg Vest

Ny 65.000 kvadratmeter byggemodnet erhvervsudstykning direkte ved til- og frakørselsanlægget i Funder og fem minutters kørsel fra Silkeborg C. Området er bl.a. egnet til transporterhverv, engros, produktion mm. 

Læs mere om Funder

Hårup - Silkeborg Øst

Eksisterende erhvervsområde ved til- og frakørselsanlægget i Hårup kun 15 minutters kørsel fra Aarhus og 5 minutter til Silkeborg. Erhvervsområdet har fået ny muligheder og facadearealer direkte mod motorvejen. Området er bl.a. egnet til produktion, logistikvirksomheder og virksomheder der sælger pladskrævende varegrupper som fx bilsalg.  

Læs mere om Hårup

Høje Kejlstrup - Silkeborg Nord

I erhvervsområdet ved Høje Kejlstrup er der nye attraktive udviklingsmuligheder bl.a. 40.000 nye kvadratmeter med god eksponering mod motorvejen til virksomheder der sælger pladskrævende varegrupper fx byggemarkeder og bilhandlere. Området har naturligvis eget til- og frakørselsanlæg.

Læs mere om Høje Kejlstrup

Interesserede  virksomheder og investorer kan kontakte Silkeborg Kommune. Vi oplever stor interesse for flere af områderne, så vent ikke for længe hvis du vil sikre dig de mest attraktive arealer.

Læs mere om de fire erhvervsområder langs Silkeborgmotorvejen

Læs om erhvervslejemål ved Silkeborgmotorvejen