Fakta om Silkeborgmotorvejen

Silkeborgmotorvejen er ikke bare en almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på. Derfor er det en helt særlig oplevelse - både for dem, der kører på vejen, og dem, der bor langs den.

Silkeborg Kommune har lagt en plan for, hvordan de områder, der ligger tæt op ad Silkeborgmotorvejen skal udvikles.

”Vi vil gerne give dem der kører på Silkeborgmotorvejen, en helt særlig oplevelse af Silkeborg. Derfor har vi også rigtig mange visioner og planer for, hvilke spændende nye muligheder, der åbner sig langs motorvejen for erhvervslivet”, siger Silkeborgs borgmester Steen Vindum.

Silkeborg Kommune udvikler byen og områderne langs med motorvejen, så vi kan udnytte de mange nye muligheder, som motorvejen giver os. Langs motorvejen kan vi udvikle spændende erhvervsområder, nye idrætsfaciliteter og nye spændende boligområder.

Læs mere om de fire nye erhvervsområder langs motorvejen

Fakta om Silkeborgmotorvejen:

  • Silkeborgmotorvejen er 29,2 kilometer lang – fordelt på 24,7 kilometer i Silkeborg kommune og 4,5 kilometer i Skanderborg kommune
  • Der vil på sigt køre op imod 30.000 biler i døgnet på Silkeborgmotorvejen. Til sammenligning kører der ca. 65.000 biler i døgnet på E45 ved Århus. Se den forventede fremtidige trafikmængde
  • Silkeborgmotorvejen giver en tidsbesparelse på minimum 12 minutter mellem Funder og Låsby. Besparelsen er væsentligt større i myldretiden 
  • Der er bygget 35 broer på hele strækningen
  • Broen over Gudenåen er ca. 350 meter, mens broen i Nordskoven er ca. 500 meter lang Længst er dog den op til 30 meter høje og 740 meter lange imponerende dalbro ved Hørbylunde vest for Silkeborg
  • Silkeborgmotorvejen har seks til- og frakørselsanlæg heraf fem mod Silkeborg by
  • Silkeborgmotorvejen har et helt unikt design for en motorvej i Danmark 
  • Der var afsat 6,291 milliarder kroner til at bygge Silkeborgmotorvejen. Den blev ca. 1 milliard kr. billigere end beregnet 

Andre vej- og infrastrukturprojekter i Silkeborg

Silkeborg kommune arbejder på en række andre vej- og infrastrukturprojekter fx nye forbindelsesveje til motorvejen som skal gøre det let for borgere og erhvervsliv at komme til, fra og rundt i Silkeborg.

Se oversigt over projekterne (PDF)